Der var engang, hvor krydstogt var noget, de super rige tog på, men i dag er det en anden sag. Priserne er faldet, og det er muligt at få nogle rigtigt gode billetter, hvis man ved, hvor man skal lede og ikke er mindst er ude i god tid. Her ser vi nærmere på netop krydstogter, så læs med og få mere at vide om, hvordan det foregår.
Du kan bestille dit krydstogt gennem et rejsebureau, hvor alt bliver arrangeret for dig, eller du kan vælge at købe billetten direkte hos rederiet, hvis du har mod på det. Begge dele kan være rigtigt fint, men der kan være penge at spare ved at arrangere turen selv.
Få rejsedokumenterne på plads i god tid
Hvis du selv arrangerer krydstogtet, skal du også selv sørge for alle dine rejsedokumenter, herunder visum til USA, hvis turen går over Atlanten. Du kan ansøge online, og svaret lander i din indbakke, så du behøver ikke at tage turen til ambassaden eller sende et anbefalet brev.
Også dit pas skal du naturligvis sørge for er gyldigt. Hvis alle siderne er fyldt med stempler eller det udløber, mens du er afsted, skal du få det fornyet. Det kan du med fordel gøre i god tid, da der kan være lang sagsbehandling, særligt i højsæsonen.
Et sejlende luksushotel med det hele
Og nu til det sjove. Når først I er gået ombord, venter eventyret. Inden rejsen kan I bestille ture, I kan tage med på når skibet lægger til i de forskellige lande, I besøger undervejs. Alternativt kan I vælge selv at gå rundt i havnebyen eller måske tage en lokal bus et sted hen. Uanset hvad, skal I nok få set en masse. Skibet kommer som oftest i havn om morgenen, og sidst på eftermiddagen tages fortøjningerne og man sejler mod næste destination.
Om aftenen tager I plads i en af de mange restauranter og nyder en udsøgt menu, og efterfølgende kan I gå i teatret eller på bar. I kan også blot nyde roen i jeres kahyt, der er udstyret med alt, hvad et moderne hotelværelse kan tilbyde. Har I egen balkon, kan I nyde en drink derude, måske til en smuk, caribisk solnedgang.
På et krydstogt kan der være hele dage, hvor man ikke kommer i havn men blot sejler afsted, og her er der rig mulighed for at slappe af med en bog på dækket, tage en dukkert i poolen eller måske få en snak med nogle af de andre krydstogtgæster.